Dig og mig

Vision & Praxis

… handler om samarbejde og kommunikation. Det er en enmands-konsulentbiks, der arbejder på et dagligdags og forståeligt dansk. Vision & Praxis er for dig, der vil have bedre kommunikation, styrket samarbejdet og måske endda gerne vil gøre en forskel, uanset om det er i din egen virksomhed, på din arbejdsplads eller i dit civile liv. Vision og Praxis kan give en hånd.

Vision & Praxis er skabt og drives af mig, Frederik Schütt, fordi jeg kan gøre det, som jeg brænder for her – nemlig hjælpe dig med at gøre det samme.

Uanset hvilke opgaver, vi skal tackle sammen, begynder de med, at jeg lytter og spørger til, hvor du er, og hvor du gerne vil hen – din praksis og din vision.

Jeg smider alle mine egne kompetencer og erfaringer i puljen for at give dig det, som du har mest brug for – fra viden om projekter og samarbejdsprocesser, akademisk, analytisk klarhed og sproglig formidling såvel som viden om engagement og motivation samt erfaring fra masser af græsrodsarbejde Jeg er lige dele proceskonsulent, forfatter og ildsjæl.

På arbejdspladsen

I mange virksomheder, ja selv i offentlige institutioner, sker der et stadigt hastigere skred i retning af, at bundlinjen bliver altafgørende. Herved mister man uundgåeligt blikket for det potentiale, der gemmer sig i medarbejdernes medindflydelse, kreativitet og arbejdsglæde.

Enhver virksomhed kan vælge at hente andre værdier op af godteposen og afprøve om ikke glade medarbejdere og gode bundlinjer kan følges ad. Rigtigt meget tyder nemlig på det.

I det civile liv

NGO’er, foreninger, organisationer eller græsrødder – kært barn har mange navne i et land med foreningsfrihed. Foreninger dannes omkring alt fra idræt over kulturelle begiveheder til bestræbelser på at skabe grønne miljøer i lokalsamfundet. Noge foreninger sigter mod at samarbejde med det offentlige, andre mod at ændre beslutninger, som er truffet af det offentlige og endelig er det et hav af foreninger, der bare fokuserer på deres egen sag uden at blande så mange andre ind i det.

I forhold til det offentlige har demokratisk deltagelse og borgerinddragelse gennem det sidste årti været aftagende eller er blevet et blåstempel af allerede vedtagne politikker. Derfor er behovet vokset tilsvarende for et civilsamfund, der har styrke og kan tage initiativer selv. Der er forskel på, om det offentlige på den ene side inddrager borgere, hvor borgerne oftest deltager som enkeltpersoner, eller om der etableres partnerskaber på tværs af det offentlige og civilsamfundets foreninger og organisationer om konkrete udfordringer.

Vision & Praxis er gerne medspiller i projekter, hvor foreninger, organisationer, borgergrupper eller netværk forsøger at gøre deres indflydelse gældende og gøre en forskel på demokratisk vis.

Deltagelse og medansvar forbliver en god ide. Det giver glade borgere og medarbejdere, det styrker innovationen, det styrker sammenhængskraften, det mindsker stress – og så kan det faktisk være ret sjovt!